Nu skal vi kun sove én gange mere

Forhåbentlig har du lidt sommerfugle i maven – halvdelen af fornøjelsen er at glæde sig. Læs med her hvis det kan hjælpe dig lidt at kende proceduren for tjek ind:

Ankomst fra kl. 15 til kl. 17:30. Vi har en tradition for at sætte en rød snor op foran indkørslen og symbolsk klippe snoren over på klokkeslættet kl. 15 for at markere Vandelkursets start. Det betyder også, at du ikke kan komme ind på området før kl. 15. Hvis du ankommer før kl. 15, beder vi dig parkere hensynsfuldt, så vi ikke er til gene for den øvrige trafik.

Når du ankommer, parkerer du din bil og går ind i hovedbygningen, hvor du vil blive budt velkommen og registreret. Her får du også at vide, hvor du skal bo, så du kan gå ud til din bil og eventuelt flytte den til en parkering tættere på dit værelse. Parkering på Vandelkurset er et helt kapitel for sig. Vi samler rigtig mange biler, og vi skal være på en efterskole, der, naturligt nok, slet ikke er gearet til vores behov for parkeringspladser. Det betyder, at vi alle sammen skal parkere med omtanke, så der kan blive plads til alle. Læs mere om parkering her: http://vandelkursus.dk/praktisk-info/

Nu er det tid til at “flytte ind” og gøre værelset hyggeligt.

Kl. 17:00 tilbyder vi en rundvisning for nye og gamle kursister. Det er erfarne vandelkursister, der viser rundt og fortæller lidt om, hvad du kan forvente dig af den kommende uge.

Kl. 17:45 er der velkomst og orientering for alle i opholdsstuen. Derefter er der aftensmad. Efter maden er der holdmøder for alle deltagere. Her møder man sin instruktør for første gang. Du kan eventuelt forberede dig lidt på, hvordan du vil præsentere dig selv og din hund og tænke over, hvad du kunne ønske dig at få ud af en hel uges intensiv træning. Efter holdmøderne er der kaffe og hygge

… og så er alle klar til første træning søndag morgen.